Lige til sammenligning!

Der er godt nok sket meget på 3 måneder! Han svømmer jo i bleen, og i dag ville han ikke kunne passe den. Han var så lille og kunne ingenting, kun spise og græde. Og nu er han bare en kæmpestor, dejlig og smilende mælkevampyr med temperament. Hvis tingene ikke passer ham, krænger han underlæben ned/tilbage, bliver som en flitsbue, hyler som en sirene mens han sparker løs med benene.. Men så griner jeg bare af ham :-) Han har fået den ide at jeg SKAL stå op og vugge ham og synge ( hvis han er overtræt og skal sove ) Det er ikke ok at jeg sidder ned, selvom han bliver holdt og vugget akurat på samme måde om jeg sidder eller står. Han er sgu kær, og det er ok når han er så lille. Men det er jo ikke ham der skal bestemme, det er mig. Ellers ender det jo med at jeg får et monsterbarn, der slår flik-flak i føtex hvis han ikke får sin vilje.
Men han er et dejligt barn. Jeg smelter jo fuldstændig op til flere gange om dagen. Jeg nyder at være mor, det er fuldstændig fantastisk og jeg elsker ham overalt på jorden. :-)